Velkommen

Velkommen til Bofællesskabet Ravnshøj. Et bofællesskab med 14 rækkehuse i Kongernes Jelling. Vi er aldersmæssigt spredt fra 2 til 85 år – flere par har været med fra start i 1990.
Vi samles om fællesspisning fire dage i ugen, arbejdslørdage og årlige traditioner. Vi nyder godt af det udvidede naboskab, som medfører spontane snakke – ikke over hækken, men i vores hyggelige indergård – samt en ekstra hånd lige ved døren, bogstaveligt talt. 

Hvis du ønsker at blive kontaktet, når der bliver et hus til salg, kan du tilføje din email til vores interesseliste nedenfor:



    Posted in Uncategorized | Comments Off on Velkommen

    Solceller på fælleshuset

    sol

    Ravnshøj er et andelsbofællesskab, beliggende i Jelling.
    Vi er 14 familier med hver et rækkehus. Husene er placeret i en stor hestesko omkring bilfrie fællesarealer. Vi har et dejligt fælleshus, der danner rammen om fællesspisningen 4 dage om ugen.
    Fællesskabet tilbyder et godt socialt netværk og engagerede naboer i alle aldre. Der er plads til frihed og mulighed for at trække sig tilbage til private enemærker. Børnene er aldersmæssigt spredt og har stor glæde af hinanden.
    Vi forventer af hinanden, at man engagerer sig i fællesskabet, at hele familien deltager i fællesspisningen og at man er med til at lave maden hver 5.uge. Desuden deltager alle aktivt i fællesskabets arbejdsopgaver og tager et ansvar i et af udvalgene.

    Vi prioriterer:
    At være en alsidig gruppe med forskellige erhverv,holdninger og aldre, at få sund og varieret mad,helst økologisk. Selv at dyrke en del grøntsager. En god vedligeholdelse af vore huse og at bevare en sund økonomi.
    Sociale aktiviteter som kroketmesterskaber, høstmarked, loppemarked og somme tider en tur ud i det blå er med til at styrke fællesskabet.

    Har du lyst til at se mere, så klik ind på de enkelte emner. Du er også meget velkommen til at ringe, e-maile eller besøge os. Fra tid til anden er der ledige boliger.

    Posted in Uncategorized | Comments Off on Solceller på fælleshuset